Bønnesalat med bagte tomater

Bønnesalat med bagte tomater:

7-10 cocktail eller blomme tomater (helst fra egen drivhus hvis det er muligt)
Olie og krydderi efter eget valg
500g grønne bønner
1 pakke slicet bacon
1 pakke frisk mozzarella ost
2-3 spsk olie
2-3 spsk eddike
salt og peber

Fremgangsmåde:
Start med at halvere tomaterne og sæt dem på en bageplade, smør oversiden med olie og drys med dit ynglings krydderi (vi har brugt både hvidløgskydderi, timian, grillkrydderi, så det er helt op til smag og behag i dit køkken)
Sæt dem i ovnen ved 90-100 grader i 1,5 time.

Giv bønnerne et let opkog, så de er let møre – ikke overkogt, men heller ikke rå.
Når de er afkølet puttes de i et fad. Bland olie og eddike og tilsæt salt og peber, og bland det sammen med bønnerne.

Skær mozzarellaen i fine aflange skiver og læg tilfældigt oven på bønnerne. Når tomaterne er færdige og afkølet en anelse lægges de ligeledes på i tilfældig orden.

Steg baconen og halvere de stegte slice, som ligeledes lægges på fadet, så er det klar til servering.

Bønnesalaten er fantastisk tilbehør til mange kødretter.