Flødebolle-lagkage

Det skal du bruge:

3 lagkagebunde
12 flødeboller
1,5 banan jordbær
1 pose frosne hindbær
2-3 spsk flormelis
1/2 L piskefløde
jordbær, blåbær og lidt chokolade til pynt
(man kan jo både ændre på indhold og pynt).
Jeg er ikke så vild med ren flødeskum, derfor jeg laver den med hindbærskum, som samtidig giver en god syre til kagen, så det ikke bliver for kvalm.

Sådan gør du:
Første lagkagebund ligges på fadet, skær toppen af 6 flødeboller (gem bundene til pyntning i siderne, eller spis dem). Mas flødebolletoppene let med en gaffel så de fylder det meste af bunden, men uden at alt chokoladen bliver knust.
Skær bananen i skiver og fordel oven på. Mas de næsten optøede hindbær (pas på de ikke indeholder for meget væske. da det vil gøre flødeskummen tynd og sjasket) med flormelissen, pisk fløden og vend forsigtigt hindbærrene i flødeskummen – pas på skummen ikke bliver for tynd!
Hæld derefter ca. 1/3 del oven på bananerne og læg næste lagkagebund på. Næste lag laves på samme måde bare med jordbær skiver i stedet for bananer. Slut af med den sidste lagkagebund og smør kagen op med den sidste 1/3 del hindbærskum.
Pynt med jordbær og blåbær, samt bundene fra flødebollerne, som sættes rundt i kanten (se billedet) og slut med lidt revet chokolade.
IMG_0689