Forårshonning slynget og tappet

17 juni slyngede vi dette års forårshonning. I år var første år hvor bierne ikke har haft rapsmarker lige udenfor deres stader, og det kan man godt smage, dette års forårshonning smager meget mere af blomster. Bierne har i år hovedsaligt trukket på de mange flotte mælkebøtter der stod på vores marker i det tidlige forår, blomsterne fra alle vores frugttræer, og hvidtjørn her til sidst, så der står en del af i vores læbælte hvor vores marker grænser om til naboens.

Honningen var tappeklar for et par dage siden, og er nu klar til salg, vejboden skulle gerne sættes op her i weekenden, så der kan købes honning oppe ved vores indkørsel.

Bierne fylder lidt meget i vores hoveder lige pt. for med et barn på et år og en mere i vente, er det svært at finde tid til alle de ting vi gerne vil. Og med bierne er man bare så frygteligt afhængig af vejret – vi kan fx ikke aftale at på torsdag går vi ned og kigger til bierne, når Villads er puttet, for så regner det måske, det blæser for meget eller der er torden i luften, og så kan man bare ikke komme i bierne.

Derudover, har jeg flere gange reageret med at hæve voldsomt op og få store blodspringninger ved stik fra bierne, men for lidt siden blev Morten stykket, hvilket han er blevet så mange gange før, uden der har været meget mere en at det selvfølgeligt har hævet. Men denne gang blev han dårlig, fik hjertebanken, hævede op i ansigtet (på trods af han blev stykket på underarmen) og den læge han snakkede med, ture ikke tage nogen chancer og sendte en ambulance herud. Vi havde dog antihistamin på lager, og det fik han med det sammen han blev dårlig, og da ambulancen kom, var det allerede lidt bedre. Han kom med ud og fik kørt et hjertediagram osv, men de sagde at det bliver ikke værre nu og vi blev enige om de ikke skulle tage ham med, men hurtigst muligt kontakte engen læge og få en recept på en Epipen (sådan en pen med modgift, man strikker sig i låret med, hvis man bliver stykket), for de sagde at når først man var blevet allergisk, så blev reaktionen kun værre for gang til gang.

Så pt overvejer vi meget at sælge bierne, og så se tiden an om der senere i livet bliver mere tid til det og vi kan genoptage hobbyen – for vi er ret enige om at en hobby ikke må være en sur pligt!