Fuld gang i juleforberedelserne

Idag har der været fuld gang i juleforberedelserne. Julen skal i år fejres hos os, og vi har begge et stort ønske om at så meget så muligt skal laves fra bunden – hvis det kan lade sig gøre uden at få julestress.

I år har jeg begivet mig ud i noget jeg aldrig før har prøvet, nemlig at lave hjemmelavet kirsebærsovs, fra kirsebærene vi plukkede i sommers, udstenede og frøs ned. Det bliv virkeligt godt, og jeg lover at ligge opskriften ud, når jeg lige har fået den renskrevet, da jeg har mixet lidt fra flere opskrifter og tilført lidt selv – men den kommer på så andre interesserede os kan få glæde af den til næste år. Måske jeg laver et potpourri af gode juleopskrifter.

Derudover fik jeg kogt virkeligt lækre klejner, og lavet hjemmelavet rødkål, og ikke at forglemme så står julegrøden til ris a la manden og koger færdig nede i vores gæsteseng lige nu! Jeg (Malene) er udlært landmand, og har tidligere arbejdet på en stor kvæggård, så vi var i aften ude på min gamle arbejdsplads og hente rigtig komælk til julegrøden – det er og bliver bare det bedste!
Mælk, grødris og “tomme” vaniljestænger fik et godt opkog på komfuret, og er nu pakket godt ind i dynen i gæsteværelset hvor den skal stå og koge færdig til i morgen tidlig, og rigtig tage smag af de tømte vaniljestænger.

Andehalse og andehjerter for gårdsdagens slagtning, er kogt til fon der står i køleskabet og er klar til andesovs i morgen, og til slut fik vi lavet “fugle-kræs” af klejnefedt og fuglefrø, og pyntet juletræet – så vi næste klar til i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *