Hønsene er spæret inde!

Det er næsten ikke til at bære, at jeg for et par dage siden tog billeder af, at vi har et par hønsedamer der liver deres eget liv, og ved hvor man kan komme ud af hønsegården, og derfor lever det frie liv, og ofte spankulere rundt i haven, følger med i staden når der fodres grise, eller optræder som vindueskiggere. Alt dette er nu forbi på ubestemt tid, efter at der er fundet ikke mindre en 7 tilfælde af fugleinfluenza i Danmark og fødevarestyrelsen, mandag aften udsendte et lovkrav om at alle hønsefugle skal holdes indedøre eller i indhegninger med fast tag. Kravet omfatter ikke ænder, gæs og svaner, da man ikke mener de kan holdes inde, og så kan man jo stille sig selv det spørgsmål – hvor meget nytter det så, når det ikke gælder alle fuglearter? Men lov er lov, og det skal vi selvfølgelig også følge, og igår aftes spærrede vi indgangen af indtil hønsehuset, så hønse ikke kan komme ud.

Vi er så heldige at vores hønsegård er ret stor til den lille flok høns vi har lige nu, så de kan sagtens klare sig derinde. De får lidt ekstra halm, så de har noget at gå og rode i og lidt flere lækkerier i form af grønsager, frugt osv – men at vi stadig syntes det er synd er en helt anden side af sagen, men flere af vores venner og bekendte, har været nød til at slagte/aflive dyr, da de simpelhen ikke har pladsen til at holde dem indedøre! Vi krydser fingre for at det ikke er noget der kommer til at tage længere tid, for så må vi måske også overveje om der skal lægges tag på noget af hønsegården, men pt. ser vi lige tiden an.

Billederne af hønsene i haven, er taget i sidste uge hvor alt stadig var fred og idyl i hønseland: