Nyt hus og større indhegning til ænderne

For en lille måneds tid siden byggede Morten et nyt og større hus til ænderne, de vokser jo godt, og der var ved at være trængsel i det lille hus. Nu har de så fået begge huse og en noget større indhegning, og det nyder de virkeligt! De nyder stadig og bade og “snadre” i det stykke af den gamle indhegning, som de næsten havde fået pløjet op, så vi valgte bare at udvide indhegningen, i stedet for at flytte dem helt, da vi jo ved ænder elsker at “snadre” og plaske.

Vi lod den nye indhegning gå rundt om et par af vores æbletræer, hvor Hr. Storm havde efterladt mange nedfaldsæbler (flere end vi kunne følge med til at lave æblekage af), det var bestemt noget ænderne syntes var lækkert. Derudover er vi ved at tømme ud af de sidste tomater i drivhuset, hvilket både ænder og høns nyder rigtig godt af.

3 comments

  • Ari Arnold

    Det er en rigtig fin side, med flotte billeder og god tekst. Hyggeligt at se, hvad andre folk roder med, vi har selv et lignende sted.

  • Rene

    Hej det er rigtig flotte andehuse, kan det måske lade sig gøre at få målene på dem da jeg godt kunne tænke mig at bygge sådan et par stykker.
    På forhånd tak
    Rene

    • Malene

      Hej Rene
      Undskuld det sene svar, ved ikke helt hvorfor jeg ikke modtager beskeder når der kommer nye på siden her, en anden gang kan du skrive på vores facebook side med samme navn, eller sende en mail, så skal jeg nok være noget hurtigere til at svare 🙂
      Du har sikkert allerede lavet andehytte, men den vi ha lavet, er lavet efter “Bonderøvens opskrift” som du kan finde i hans første bog “Det enkle liv”
      Mvh. Malene – Landlivet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *